Nyhedsbrev Efterår-Vinter 2014

3 min. læsetid
Nyhedsbrev Efterår-Vinter 2014

Kære læser

I dette nyhedsbrev til jer 357 andelshavere og 17 lejere vil bestyrelsen orientere om arbejdet siden forårsnummeret. Vi har blandt andet afholdt to bestyrelsesmøder.

Status på andelshavere

Pr. 1. september 2014 er der 357 andelshavere i sommerbyen. 17 lejere har endnu ikke besluttet, om de ønsker at blive andelshavere.

  • Indskud for en andel frem til generalforsamlingen 2015: 58.489 kr.
  • Lejere med gamle lejekontrakter skal være opmærksomme på et tillæg, der beregnes ud fra forskellen mellem gammel og ny lejekontrakt. Det er et betydeligt beløb – og det bliver ikke mindre af at vente.

Bestyrelsen vil igen kontakte disse lejere for at informere om mulighederne for at blive andelshaver.

En klar opfordring: Tegn en andel. Det er svært at finde argumenter imod.

Tinglysning og belåning

Bestyrelsen mangler nu kun tre deklarationer før alle er fjernet fra grunden. Det har været et omfattende arbejde, hvor både kreditforeninger og lejere med tinglyste deklarationer skulle godkende aflysningen.

En enkelt lejer har afvist aflysning af frygt for konkurs i foreningen – men:

  • Der er ingen hindringer for at få belånt sit hus længere
  • Forudsat at man er kreditværdig
  • Dog tager det tid, før alle medarbejdere i banker og realkredit får opdateret deres viden – det har vi set flere eksempler på

Generalforsamlingen 27. april 2014

Generalforsamlingen var igen et tilløbsstykke:

  • 127 stemmeberettigede deltog
  • Ca. 200 fremmødte i alt

Bestyrelsen oplevede stor opbakning – tak for det. Det betyder meget, når der bruges mange frivillige timer.

Bestyrelsen fortsætter uændret.

Vedtaget bidragsnedsættelse

  • 25% nedsættelse for 2014
  • 25% nedsættelse for 1. halvår 2015
  • Der opkræves kun halvt bidrag for 2. halvår 2014

Økonomi

Intet nyt er godt nyt. Kassereren oplyser, at der ingen restancer var pr. 1. juli – flot!

Låneomlægning

Som nævnt i forårsbrevet er lånene omlagt. Efter møder med bank og realkredit kører alt nu i almindelig drift.

Regnskabet for 2014 forventes at følge det vedtagne budget.

Lokalplan

Der bygges som aldrig før i sommerbyen. Nogle steder begynder området at minde om et lille parcelhuskvarter.

Bestyrelsen har drøftet de nye huse, og nogle virker store i både højde og bredde – men:

  • Reglerne i lokalplanen er gældende
  • Kerteminde Kommune står for myndighedsbehandlingen
  • Vi kunne nogle gange ønske, at højderne var en meter lavere, men sådan er reglerne

Forsømte huse og træer

Der er stadig enkelte huse, som ikke overholder lokalplanens krav. Vi opfordrer ejerne til at:

  • Fælde for høje træer
  • Løfte standarden på deres ejendom

Bestyrelsen fører kun tilsyn, når naboer klager – og det fortsætter vi med.

Husk lokalplanens regler:

  • Højde i skel: maks. 1,80 m
  • Træer på grunden: maks. 5 meter (ikke i skel)

Det er aldrig meningen, at man skal tage udsigten fra andre. Det er heller ikke sjovt for bestyrelsen at skulle lege politibetjent.

Vejene

  • Der er igen i 2014 blevet saltet mod støv – en ordning der fortsætter
  • Vejene får mange huller, men Torben Henriksen gør en stor indsats for at få dem udbedret
  • Fremover bliver vedligeholdelsen foreningens egen udgift, og budgettet dækker

Og igen: Kør langsomt – der er legende børn.

Indbrud

Området har ikke været hårdt ramt i 2014, men uden for sæsonen er der færre beboere, og det kan være fristende for tyve.

Hvis du ser noget mistænkeligt:

  • Kontakt formanden eller et bestyrelsesmedlem
  • Vi har kontaktlister og kan hurtigt skabe forbindelse mellem naboer

Fredskoven

Bestyrelsen tager den årlige dialog med kommunen om vedligeholdelse. Der står stadig enkelte høje træer, hvor råger kan etablere sig – det ønsker vi ikke.

Badebro

Den nye badebro fungerer godt og har været en succes. Den tages ikke ned om vinteren, så vinterbadere kan også bruge den.

Bestyrelsen – Andelsforeningen af 21.10.2010 “Kerteminde Sommerby”

Formand: Birger Munter – 25 34 78 72 – birgermunter@mail.dk
Næstformand: Jørgen Malling – 29 63 49 34 – havemalling@mail.dk
Kasserer: Niels Magnussen – 20 16 04 01 – nima@atlas-advokater.dk
Bestyrelsesmedlem: Torben Henriksen – 51 51 96 75 – greht@stofanet.dk
Bestyrelsesmedlem: Preben Schack – 20 11 73 38 – prebenschack@privat.dk