Nyhedsbrev Forår-Sommer 2016

2 min. læsetid
Nyhedsbrev Forår-Sommer 2016

Kære andelshaver Med ønsket om en god sommer til alle sender vi dette nyhedsbrev.

Generalforsamling afholdes den 29. maj kl. 10 på Kerteminde Skole.

364 andelshavere ud af 374 mulige er nu fælles om de 22 ha grund, vi ejer i fællesskab. Vi opfordrer de resterende lejere til at tegne en andel og blive en del af den positive udvikling.

Økonomi, tinglysning og belåning

Foreningen er blandt de stærkere andelsforeninger i Danmark. Økonomien er god, og de tidligere udfordringer med tinglysning og belåning – især de mange deklarationer på grunden – er nu løst.

Vi er attraktive for långivere, og bestyrelsen ser frem til at fremlægge endnu et solidt årsregnskab i slutningen af maj.

Administration

Foreningen samarbejder med Kielberg Ejendomsadministration i Odense om opkrævning af andelsbidrag.

Formanden, kassereren og administrator advokat Niels Magnussen besvarer henvendelser vedrørende foreningens drift.

Hos Kielberg er det Trine Levin, der står for det daglige arbejde.

  • Trine Levin: 63 11 78 80 – tl@kielberg.com Telefontid: hverdage 9–16, fredag til 15

Lokalplan, vejovertagelse og øvrige opgaver

Området er reguleret af Lokalplan 236, vedtaget i april 2012. Den findes på kommunens hjemmeside og på www.kertemindesommerby.dk.

Kommunen har oplyst, at der ikke er ressourcer til tilsyn med om- og nybygninger. Det betyder:

  • Hvis du føler dig generet af byggeri, skal du selv klage til kommunen
  • Først da kommer der tilsyn og vurdering af, om reglerne er overholdt

Bestyrelsen opfordrer til, at man taler med sine naboer, før der bygges højt eller etableres tagterrasser.

Vigtige punkter fra lokalplanen

  • Højde i skel: maks. 1,80 m
  • Træer på grunden: maks. 5 meter (ikke i skel)

Vi får henvendelser fra andelshavere, der har forsøgt at få naboer til at fælde træer over 10 meter uden held. Det skal understreges, at så høje træer ikke er tilladt ifølge lokalplanen.

Vejovertagelse

Foreningen forventes at overtage driften af vejene omkring 1. oktober.

Der er afsat midler i budgettet, så overtagelsen påvirker ikke næste års bidrag.

Badebroer

Vinteren har været hård ved badebroen ud for Sommerbyen. Kommunen har oplyst, at der kommer en ny bro til sæsonen.

Vejsalt og fart

  • Vejsalt mod støv virker, og der vil også blive saltet i 2016
  • Kør langsomt – der er legende børn
  • Max hastighed: 15 km/t

Kloakker

Bestyrelsen forhandler løbende med kommunen om forbedring af kloakforholdene. Dette indgår også i dialogen om vejovertagelsen.

Indbrud og kontaktmuligheder

Der er ikke rapporteret indbrud i 2015.

Hvis du ser noget mistænkeligt eller har brug for kontakt til en nabo:

  • Ring til formanden eller et bestyrelsesmedlem

Bestyrelsen har lister med kontaktoplysninger på alle ejere.

Fredskoven

Der står stadig enkelte høje træer, hvor råger kan etablere sig. Bestyrelsen arbejder på, at de sidste store træer også fjernes.

Bestyrelsen – indtil generalforsamlingen 2016

Formand: Birger Munter – 25 34 78 72 – birgermunter@mail.dk
Næstformand: Jørgen Malling – 29 63 49 34 – havemalling@gmail.com
Kasserer: Niels Magnussen – 20 16 04 01 – nm@kielberg.com
Bestyrelsesmedlem: Torben Henriksen – 51 51 96 75 – greht@stofanet.dk
Bestyrelsesmedlem: Preben Schack – 20 11 73 38 – prebenschack@privat.dk

Vil du bidrage til foreningen?

Bestyrelsen søger løbende nye kræfter. På generalforsamlingen den 29. maj er der mulighed for at stille op med en kandidat eller to.