Nyhedsbrev – Kerteminde Sommerby
December 2021
371 andelshavere og tre beboere uden andelsbevis ønskes en glædelig jul og et godt, spændende nytår.
Flere og flere er efterhånden fast bosiddende i vores smukt beliggende bebyggelse. Mange bruger fortsat husene som weekend- og feriehuse, og der er stadig kun få udlejningshuse.
Den nye bestyrelse har nu været i gang siden august – her er et overblik over arbejdet.
Veje og vedligeholdelse
(Dennis)
- I oktober var der mange huller i vejene. En vejhøvl kørte hele Sommerbyen igennem og jævnede vejene.
- Efter det våde vejr er der igen opstået huller. Når vejene er tørre, vil bestyrelsen renovere dem med norsk stabilgrus.
- Den store byggeaktivitet har medført tung trafik. Nye bygherrer opfordres til at gendanne vejen uden for egen grund så godt som muligt.
Dræn, vand og faskiner
(René)
- På Røllikevej er afløb fra dræn blevet oprenset, og der kan blive behov for nye faskiner.
- På Kløvervej nedgraves to nye faskiner.
- Målet er at få oprenset alle faskiner i området.
Klimagruppe og samarbejde
(René) Klimagruppen har etableret kontakt til både kommunen, Kerteminde Forsyning og studerende fra SDU, som kan bidrage med viden og løsninger.
Trafik og hastighed
(Kai)
- Pas på vores veje – kør fornuftigt.
- Mind gerne gæster, håndværkere, naboer og jer selv om at vise hensyn.
Kommunikation og kontakt
Nyhedsbrevet udsendes denne gang til alle, da vi ved, at få kigger på hjemmesiden. En del medlemmer har ikke afleveret mailadresse til administrationen – hermed en opfordring, så vi lettere kan komme i kontakt.
Bestyrelsen ønsker en aktiv Sommerby og modtager gerne idéer til nye, positive tiltag. Kontakt os gerne pr. mail – vi bestræber os på at svare inden for tre dage.
Telefonnumre og mailadresser findes på hjemmesiden, hvor I også kan læse bestyrelsesreferater.
Bestyrelsens ansvarsområder
- Kai Holm – Formand
- Niels Markussen – Kasserer, økonomi og sekretær
- René Bentsen – Næstformand, ansvar for vand, kloak og miljø
- Dennis Beese – Tilsyn med veje/stier og trafik
- Flemming Bøgelund – Beplantning, Fredsskov og råger
Facebook og dialog
Benyt gerne Sommerbyens Facebookside, som administreres flot af Kirsten Eskelund. Der opfordres til fornuftig sprogbrug og en konstruktiv dialog.
På bestyrelsens vegne
Kai Holm


