modstranden.png
Vælg side:


Bellisvej 3 - ca. 1987

Om Bellisvej 3, 5300 Kerteminde – bygget ca. 1950

Sommerhuset var på 37 m2, bestående af stue, 1 kammer og køkken. Wc’et var med indgang på bagsiden af huset, og blev senere lagt til huset med indgang fra kamret.

Min farmor Ellen (Jordemoderen i daglig tale) og farfar Alfred Svendsen købte Bellisvej 3 omkring 1956, og mine forældre Tove og Ove Svendsen  solgte sommerhuset i 1992.

Mine forældre og jeg boede i en lille lejlighed i Odense, så indtil jeg skulle begynde i skole i 1960, boede vi i sommerhuset fra påske til august/september.

Min far kørte på knallert ind til Thrige på Skibhusvej i Odense hver dag.

Min mor og jeg gik ind til den lille købmand, som lå i Langegade, det var det nærmeste sted, vi kunne handle.

Højdepunktet om sommeren var vores bobturnering og sammenskudsgilde, hvor vi sang efter Højskolesangbogen sammen med familien Madsen i nr. 5.

Jeg legede meget med Guldsmedens datter, som boede lige bag ved os på Kløvervej.

Vh. Anette Jørgensen

Mormor med benet i gips og morfar samt farmor og farfar - ca. 1960.
Far, jeg, mor og farmor.- Farfar var fotograf.- ca. 1958.
Farfar sørgede altid for at bilen var ren og nyvasket, når farmor skulle ud til fødsler.
Eftermiddagskaffe i læ på havegangen, når vinden kom fra stranden.
Mor og to børn. fra nr. 5
Jeg hygger mig med datteren fra nr. 6
Naboens drenge og jeg var meget sammen
Bellisvej 3 ca. 1970

Skt. Hans aften var noget specielt.

Jeg var med til at hænge papirlygter op med lys i.

Vi  fik jordbær med fløde.

Vi var også på stranden og så alle de flotte bål.

2  af sommerbyens  seje tøser!

Kerteminde guldsmedens datter og jeg.

Vi var 2 stolte piger i nyt tøj.

Bellisvej 3 før ombygningen
Bellisvej 3 efter ombygningen

Andelsforeningen af 21.11.2010 – Gyvelvej 6, 5300 Kerteminde – tlf.: 30287067 – mail: kai@galnet.dk